Steen har spillet siden siden han var 13-14 år. Det startede med undervisning på guitar og senere klaver. Han har  været medlem af forskellige mere eller mindre kendte orkestre som alle har opnået at få en pladekontrakt! I 1983 tog han initiativ til at danne Dodo And The Dodos. Bandet fik pladekontrakt med Replay Records. I 1986 spurgte produceren Michael Bruun - på det tidspunkt guitarist i Tøsedrengene  - om Steen ville hjælpe ham i Werner Studio som studiomusiker med en melodi, han havde komponeret. Et spændende projekt hvor bl.a  Ekstra Bladets læsere skulle bidrage med teksten! Sangen kom til at hedde Reseppten og blev det danske fodboldlandsholds slagsang til VM i Mexico i 1986 og har været det siden. Senere på året udgav Dodo And The Dodos singlerne Gi`Mig Hvad Du Har og Go`Nat der havnede på henholdsvis første og andenpladsen på hitlisten samtidigt!

I foråret 1987 - nærmere bestemt d. 9 april - udkom Dodo And The Dodos første LP. Vågner i Natten gik hen og blev et monsterhit og LPén solgte som debut 160.000 eksemplarer.

Steen fortsatte med at levere melodier til bandet bl.a  Sømand Af Verden - Hvis Det Bli´r - Vi Gør Det Vi Ka`Li og Pigen Med Det Røde Hår.  Nu afdøde musikskribent på Ekstra Bladet, Torben Bille omtalte den som: " En ballade Paul McCartney ikke behøvede skamme sig over at have skrevet ".

Gi` Mig Hva` Du Har og Vågner i Natten hører også til på listen over melodier, der har Steen som komponist!

Sangene har efterhånden fået deres eget liv efter 30 år på spillestederne og i radio & tv  - på den baggrund spiller Steen ca. 45 - 50 koncerter om året med Dodo And The Dodos.

Steen har også komponeret til tv -programmer, tv reklamer og andre artister!

© 2019 by needmusic.

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram